Amerikanere

Amerikanere i Danmark

Uddrag fra Dagbladet

Billede 003

– Nå, du siger, at du har ondt i halsen – jamen så finder jeg lige en strikkepind.

Akupunktør John Boel, Aulum, er i gang med at demonstrere principperne i sin nyeste bog over for De Bergske Blades medarbejder. Han udvælger et punkt i venstre del af det yderste led på pegefingeren, finder en tyk strikkepind og trykker så til med stor kraft.

Det gør temmelig ondt, og smerterne i fingrene er helt klar større end smerterne i halsen.

– Man skal trykke med præcis et kilos kraft, belærer Boel, mens han bliver ved med at bore i det ømme punkt.

Halsen får det faktisk lidt bedre.

Selvhjælp

Ifølge John Boel kan alle med blot en lille smule øvelse lære sig amatør-akupunktur og derved helbrede sig fra en lang række sygdomme og fysiske lidelser.

Man kan selv bruge nogle små nåle, men også en bred strikkepind eller en kuglepen går an. Det giver han en række konkrete anvisninger på i sin nye bog.

– Man skal dog altid først undersøges af en læge for at få stillet en diagnose, inden man begynder at behandle sig selv eller en ven, understreger han i bogen.

Boels budskab er først og fremmest at gøre opmærksom på den behandlingsmetode, Akupunktur 2000, som han selv er ophavsmanden til.

Det er en metode, som adskiller sig fra den klassiske kinesiske akupunktur, og som mere minder om kiropraktik.

– Meget kort fortalt handler det om at man kan trykke på et ømt sted, typisk i et finger- eller albueled. Derved sendes et signal, der påvirker selve hjernen, sådan at den får kroppen til at helbrede sig selv. Det lyder mystisk, men er ifølge Boel uhyre enkelt.

– Det er blot naturens egen metode, vi anvender, siger han.

Stjerner

Det er tredje gang, Boel udsender en bog, og bogen er hans hidtil mest vellykkede: Den er mere brugervenlig og underholdende end hans tidligere..

Udover at det er en slags håndbog i akupunktur, beskriver han blandt andet sine behandlinger af en lang række kendte sportsfolk, fra Kristine Andersen til Jan Ullrich. Han gør også meget ud af sine bedrifter i Tour de France, hvor han var akupunktør for Telekomholdet, det år Bjarne Riis vandt Touren. Bogen udgives i 3000 eksemplarer.