Boel

Boel på stikkerne for Ikast-Bording pigerne

Uddrag fra Herning Folkeblad

Akupunktør John Boel Senior fra Aulum har indgået sponsoraftale med Ikast-Bording Elite Håndbold

Scanned232

I går indgik John Boel Senior en aftale med Ikast-Bording pigerne om gratis behandling på akupunkturklinikken i Aulum. Aftalen løber foreløbig resten af denne sæson.

Kristine Andersen har tidligere haft gavn af John Boels behandlinger til en mindre knæskade, og nu har vores nye norske spiller Kari-Anne Henriksen en lignende skade. Det drejer sig om at have nogle alternativer til vores spillere, og vi kunne se, hvor meget han hjalp Kirstine, siger hans Peter Riis, salgskonsulent for Ikast-Bording Elite Håndbold. Det er netop John Seniors tidligere erfaringer med sportsudøvere, som har gjort ham interessant for Ikast-Bording.

Vi har valgt at spørge John Boel, for han er i området, og så kender vi ham fra tidligere, vi har set hans resultater med blandt andet cykelryttere, tilføjer Hans Peter Riis.

Fantastisk følelse

De kan komme når som helst, de har brug for det, siger Boel Senior, som glæder sig til at hjælpe pigerne til at få flere bolde i nettet.
Det var ikke svært at overtale John Boel til at sponsorere pigerne, og økonomien i det har han ikke tænkt over.

Jeg har ikke spekuleret over, hvad det koster mig. Penge interesserer mig ikke. Men jeg er meget interesseret i sport. Og jeg synes, at det er dejligt, når jeg kan se resultater af mit arbejde direkte på tv. Når jeg for eksempel har hjulpet en håndboldspiller, og hun så scorer, føler jeg, at jeg har del i, at hun kunne gøre det. Det er en fantastisk følelse, siger John Boel Senior, som kaldes Senior, da også en af sønnerne hedder John – John Junior.