Hjerneskader

Som en af Nordeuropas største akupunktur-klinikker behandler vi mange patienter. Det er fantastisk givende at kunne få lov til at hjælpe andre mennesker, enten det er på klinikken eller udenfor som nævnt i efterfølgende eksempel.

——————————————————————————–

Foreningen af unge Hjerneskadede (Hovedtropperne) holdt landsmøde i Nyborg, og jeg blev inviteret til at holde foredrag. Det var en enestående oplevelse. Men døm selv – her er hvad Landsformanden skrev efter mødet:

Kære John,

Tusind tak for en kanon oplevelse, da du til Hovedtroppernes Landsmøde med dine, nærmest magiske nåle, blot med et enkelt stik, mere eller mindre helbredte folk.

Ikke blot var det interessant at høre om akupunkturens historie fortalt på en dejlig let forståelig måde, men alle de mirakler du skabte – det var sgu stort.

En, som havde rystet konstant i hele kroppen de sidste 7 år, får pludselig ro i hele kroppen og stopper med at ryste.

En, der de sidste 12 år har haft en total spastisk og knudret arm, kan pludselig selv kontrollere hendes bevægelser og genvinder følelsen i armen.

En, der efter at have været næsten blind på det ene øje de sidste 10 år, genvinder øjeblikkelig en god synsrest.

For blot at nævne nogle af de mirakler, du og dine nåle skabte.

Det kræver ikke meget menneskekundskab at kunne forstå, at folk var dybt rystede og helt vilde for at blive ”stukket” af dig. Vi er jo alle sammen opgivet af den lægevidenskabelige verden og har derfor troet på, at vi måtte bare lære at leve med vore handicaps. Forståeligt nok, at nogle blev dybt bevægede, og tårerne trillede. Jeg husker selv tydeligt den chokerende oplevelse, det var for mig, da du i tidernes morgen gav mig mere syn, gjorde mig fri for spasmer og genvandt min følesans i højre side.

Endnu engang tusind tak, jeg er dybt taknemmelig over, at en af mine venner havde hørt om familien. Boel, så jeg fik kontakt til jer og ikke mindst det store arbejde, som I gør for at få udbredt akupunkturen, så nogle af alle os, uhelbredelige syge, også kan få muligheden.

Mange hilsner

Bo German Thomsen
(Gengivet med tilladelse)

——————————————————————————–

Bo German Thomsen har også selv haft stor glæde af Akupunktur 2000. Han skrev en artikel i de unge hjerneskadedes medlemsblad: Hoved Cirklen. Her er et lille uddrag:

Akupunktør John Boel gav mig synet igen

Da jeg i 1995 faldt ned fra altanen fra 3. sal, pådrog jeg mig en hjerneskade, idet jeg slog nakken mod gelænderet på altanen på 1. sal.

Udover en spastisk lammelse i hele højre side gav hjerneskaden mig også et synshandicap. Jeg havde fået kikkertsyn, hvilket vil sige, at mit synsfelt blev stærkt indskrænket. Ja faktisk så meget, at min synsrest ikke kunne måles. Et perimeter, som sådan et måleinstrument hedder, kan nemlig kun måle ned til 3 grader, ud af de 180 grader et normalt øje ser.

Jeg blev heldigvis ret god til at bruge den synsrest, jeg nu havde, men kunne ikke helt stille mig tilfreds med det, hvorfor jeg opsøgte akupunktør John Boel, som allerede dengang havde gode resultater med blinde og svagsynede. John fortalte, at hans erfaringer sagde ham, at 60% af dem, som han havde behandlet, fik en væsentlig forbedring af synet.

Det syntes jeg klart var værd at prøve.

Allerede efter de 5 behandlinger følte jeg en bedring men var samtidig lidt bange for, at det var ønsketænkning. En ting var jeg dog overbevist om, min spasticitet i højre side var aftaget til en meget lettere sovende fornemmelse, og de krampeanfald, som jeg hele tiden havde, var forsvundet. Efter de 10 behandlinger i løbet af en uge kunne min synsrest måles.

Efter 2 ugers intensive behandlinger var mit synsfelt mere end fordoblet, og jeg oplever stadig en bedring og mere følesans i højre side.

Hvad er det så, ham den jyske John Boel kan, for det er bestemt ikke for ingen ting, at han blev kåret til århundredets akupunktør.

John Boel behandler nemlig hjernen med Akupunktur 2000.

Så går du rundt med en eller anden skavank, som det etablerede system har givet op overfor, eller vil du måske ”bare” have lidt hjælp og hurtigere fremgang, så prøv at kontakte John Boel for at høre, hvad han har af erfaring med netop dit problem.