Polio-patient

A.T. fra Norge på 64 blev som 1 1/2 år gammel diagnosticeret med polio. Hun kom sig og blev genoptrænet og levede et normalt liv, indtil hun i 1992 var hos en fysioterapeut, hvor hun fik whiplash. Dernæst blev hun i 1996 diagnosticeret med fibromyalgi. Så opgav lægevidenskaben og erklærede hende handicappet af nakkeskaden.

I 2000 begyndte A.T. at falde om – på gaden og hjemme – hvorefter hun begyndte i genoptræning i en poliogruppe. Desværre blev hendes tilstand bare værre og værre, indtil hun ved et lægebesøg for to år siden fik beskeden, at nu var tiden kommet til at hun skulle have en kørestol. Det nægtede hun pure! Men efter at være taget hjem kom hun efteråret samme år til et punkt, hvor hun ikke længere kunne gå. 25 meter var i hendes verden alt for langt at gå, så hun fik sin kørestol, hun fik trappeelevator installeret i huset og kom dertil, hvor hun ikke engang kunne rejse sig fra en almindelig stol uden at løfte sig i armene – benene kunne ikke længere.

Gulvvask foregik på alle fire – og så måtte hun bagefter kravle over til en stol for at hive sig op igen. Strygning blev næsten uoverkommeligt – hun kunne stryge en 2-3 stykker tøj – så måtte hun hvile sig før hun igen kunne fortsætte. Så hun flyttede strygebrættet til soveværelset for at kunne hvile sig i løbet af strygningen. Hun kunne heller ikke sidde og spise et helt måltid uden at måtte ind og ligge flere gange. For at føje spot til skade led hun også af voldsomme migræner. Hun kunne ligge i dagevis med gardinerne trukket for.

Så fortalte hendes svigerinde hende om Boel Akupunktur. Hun greb resolut røret, ringede op fik fat i John Boel.

“Migrænen kan vi gøre noget ved, smerterne kan vi gøre noget ved – men din polio vil vi ikke love dig, at vi kan gøre noget ved! Hvis du får bedring med det, må du tage det som en ren bonus”, sagde John Boel. Så fik hun de første fire behandlinger.

Om aftenen på det lokale hotel i Aulum sad hun i en stol og skulle så på badeværelset. Hun rejste sig, vendte sig og kiggede på stolen, hvorefter hun forbløffet udbrød: ” Hvad søren var det, der skete?” Hun kunne næsten ikke tro det. Så hun satte sig ned og rejste sig igen, hvorefter hun lagde sig på knæ på gulvet – som når hun plejede at vaske gulv – og rejste sig derpå igen. Alt dette uden brug af nogen som helst hjælpemidler. Og det var ikke engang svært!

Hendes førlighed svarer nu til hendes alder og migrænerne har været væk siden disse første behandlinger. Hun lider stadig at hovedpine af og til – men det største mirakel, siger A.T., er polioen! Hendes ryg er stadig lidt skæv – så hun er ikke fuldstændig smertefri i ryg og nakke, men hverdagen er betydeligt ændret. Nu er der ikke længere behov for pauser hver halve time og hun kan igen klare både rengøring og tøjvask selv – noget, hun ikke kunne førhen. Hun kan endog selv pudse vinduer igen!

“Miraklet er polioen. Det har intet med troen og tanken at gøre, for jeg forventede ingen forbedring af polioen. Det havde John jo sagt, at jeg ikke kunne regne med! Men nu er min førlighed tilbage. Jeg kunne bruge 2-3 timer på blot at komme ud af sengen – nu står jeg bare op. Den panikangst jeg også led af og som gav mig problemer med vejrtrækningen – et resultat af polioen – er også helt væk. Jeg har fået et helt nyt liv”, siger A.T.