Øjensygdomme og prinsesse Mary

Uddrag fra De Bergske Blade

Øjensygdomme og prinsesse Mary

Læge fra Australien rejser om på den anden side af jordkloden for at lære om akupunktur.

Scanned011

Aulum: Læge Donne Bloemard fra Australien er taget om på den anden side af jordkloden for at lære om behandlingen af øjensygdomme – og for at få et glimt af kronprinsesse Mary.
Lægen, der driver en klinik i feriebyen Coffs Harbour midt mellem Brisbane og Sydney, er i nogle dage på besøg hos Boel Akupunktur i Aulum – alt imens hans kone er i København for at forsøge at få øje på den gravide kronprinsesse.

– Hvis du arbejder med akupunktur og vil vide noget om behandlingen af øjensygdomme, er du nødt til at tage til Aulum, hævder Donne Bloemard.

Han er specialist i akupunktur, og hans klinik hører efter eget udsagn til blandt de førende i Australien med patienter fra en radius på 2000 kilometer og også fra udlandet.

– I min behandling støtter jeg mig normalt til den traditionelle kinesiske akupunktur, men lige netop med hensyn til øjnene har den klassiske akupunktur ikke meget at tilbyde, siger Donne.

For et par år siden fik han en øjenpatient fra Tyskland, som havde hørt om Boels Akupunktur 2000-metode.

– Jeg gik straks ind på nettet og syntes, at metoden så spændende ud. Da jeg er en nysgerrig mand, som satser på at være blandt de førende inden for mit felt, tog jeg sidste år til Aulum, hvor jeg fik lov til at gå og observere behandlingerne på klinikken i nogle dage.
– Siden har jeg haft uventet gode resultater med øjenpatienter. Selv min datters svigermor, som lider af øjenforkalkning, hvilket normalt anses for at være uhelbredeligt, har oplevet en dramatisk forbedring, siger dr. Bloemard, der oplyser, at han nu er i Aulum for at finpudse sin metode.

”Hvis du arbejder med akupunktur og vil vide noget om behandlingen af øjensygdomme, er du nødt til at tage til Aulum”