Sandhed eller løgn

Sandhed eller løgn om akupunktur-behandling

Uddrag fra Læserbrev i Dagbladet

Scanned010

Akupunktør John Boel, Industrivej Nord 22, Aulum, skriver følgende svar til øjenlæge N. O. Møller Nielsens indlæg i dagbladet den 31. januar om en norsk dreng, der er blevet behandlet for kikkertsyn på Boels klinik i Aulum.

– Møller Nielsen skriver bl.a i sit læserbrev: “Jeg har foretaget en efterforskning af sygehistorien, og så får jeg et andet syn på sagen. Men jeg kan ikke acceptere, at akupunktur-behandlingen har bedret drengens syn, og det havde været ønskværdigt, om drengen var blevet brillebestemt af sin nye øjenlæge inden akupunktur-behandlingen og ikke efter.”

Når en læge skal vurdere en sag, bør han holde sig til fakta i stedet for meninger.

Det gør Møller Nielsen ikke i sit læserbrev, og det vil jeg dokumentere med følgende fakta:

A) Vore meninger
B) Klaus og hans mors udsagn
C) Skolen for synshæmmede
D) Journalen fra sygehuset

Brillestyrken var ifølge journalen, kontrolleret på regionshuset i Trondheim den 5. april 1989.

A) Vi har et avanceret instrument (Dicon autoperimeter 2500) til måling af synsfeltet. Før første behandling målte jeg Klaus\’ synsfelt til under 3 grader på højre øje. Venstre øje var blindt (han kunne lige skimte lys). Efter syv akupunktur-behandlinger målte jeg synsfeltet igen. Nu var det 8 grader.

B) Jeg taler jævnligt med Klaus, hans mor og den akupunktør i Norge, vi har uddannet til at fortsætte behandlingerne. Alle siger, at synet forbedres fra uge til uge.

Den 7. september 1989 modtog vi et brev fra Klaus\’ mor, hvori hun bl.a skrev: “Fra vi rejste til Danmark, og til vi kom hjem igen, kunne Klaus se på det øje, han var blevet blind på. Det kom gradvist tilbage. Først var det som at se i tåge, men efterhånden blev det mere og mere klart.

Når man sammenligner færgeturen nedover til Danmark og turen tilbage, var der allerede stor bedring. Synsfeltet er blevet større hele tiden. Han har ikke brugt den hvide stok, siden at han var i Danmark. Men det bedste er, at han selv siger at han aldrig har set så meget, som han ser nu. Han læser bøger, ser almindeligt tv, og han cykler alene. Det er blevet en helt anden tilværelse for ham, også psykisk, i modsætning til alle de tunge stunder, han havde, da han næsten ikke så noget.”

Jeg tror, de fleste kan forstå at jeg fik en klump i halsen, da jeg læste det brev.

C) Tambartun Skole – Utdanningssenter for synshemmede har foretaget en synstest den 6. september 1989 og skriver bl.a: I december 1984 målte jeg synsfeltet til 3-4 grader. I julen 1985 mistede Klaus synet på det venstre øje. Efter akupunktur-behandlingen måltes synsfeltet i dag til min. 30 grader på begge øjne.

D) I journalen fra sygehuset står der bl.a: “Efter at han var i Danmark og fik sin akupunktur-behandling for sin retinitis pigmentosa, har synet på hans venstre øje, hvor han tidligere var blind, bedret sig dramatisk, og han har også fået bedring på det højre øje. Vedr. synsfeltet på det højre øje er det nu ca. 20 grader opad, nedad og ind mod næsen, udad er det ca. 30 grader, og synsfeltet på det venstre øje er omtrent det tilsvarende.”

Konklusion: Han har fået dramatisk synsforbedring. Møller Nielsen skriver at det er, fordi han har fået nye briller. Hvordan kan et blindt øje se, fordi man får andre briller?

Så nu er spørgsmålet: Hvordan har Møller Nielsen efterforsket sygehistorien?

Har han andre kilder end de ovenfor beskrevne?
Hvordan kan han så sige:
“Men jeg kan ikke acceptere at akupunktur-behandlingen har bedret drengens syn”
Hvad kalder man så det?

John Boel

 

Ingen effekt af akupunkturbehandling ved kikkertsyn

Angreb fra Øjenlæge N.O. Møller Nielsen, Holstebro.

Scanned025

Provokeret af en artikel i Dagbladen den 6. januar 1990 om en mirakuløs bedring af synet som følge af akupunktur-behandling hos en 14-årig norsk dreng med øjensygdommen retinitis pigmentosa, har jeg foretaget en efterforskning af sygehistorien, og så får jeg et noget andet “syn på sagen*”.

Den nu 14-årige Klaus får i 1983 – altså otte år gl. – diagnosticeret tilstanden, og synet svinder hastigt. Der angives i 1985 – altså 10 år gl. – kun lyssans på venstre øje.

Sommeren 1989 prøver han akupunktur-behandling, og herefter vender 14-årige Klaus hjem til Norge og undersøges i november 1989 af anden øjenlæge, idet den tidligere øjenlæge var overgået til anden afdeling.

Således foranlediget må den nye øjenlæge foretage journalrevision, og  han finder en anden brillestyrke. På højre øje en mindre styrkeændring, som dog giver et par linier mere på synstavlen, men på venstre øje en noget større brillestyrke-ændring, som bedrer synsstyrken en del. Jeg vil da godt være imødekommende og måske sige dramatisk!

Men jeg kan ikke acceptere, at akupunktur-behandlingen har bedret drengens syn, desværre ikke, og det havde været ønskværdigt, om drengen var blevet brillebestemt af sin nye øjenlæge inden akupunkturbehandlingen og ikke efter. Således overvejet vil den norske øjenlæge nok betakke sig for bemærkningen “historiens vingesus” og notér lige: det er kun én norsk øjenlæge, der ytrer sig, ikke “norske øjenlæger”.

Dagbladet ville have tjent sit renommé som seriøs avis noget bedre ved at have foretaget en nøjere efterforskning af sygehistorien, inden man havde oppustet en artikel om en ny mirakelbehandling, der ikke har bund i virkeligheden, og ikke kritikløst viderekolporteret en anden avis-historie. Historien ville ikke have mistet i værdi ved at “blive udsat” – tværtom, den ville have styrket lokalpressens troværdighed, for så var historien næppe blevet bragt til torvs.

N.O. Møller Nielsen

 

14-årigs erfaringer med akupunktur-behandling af alvorlig øjenlidelse

Uddrag fra Dagbladet

Den 14-årige Klaus Rabben Kristiansen, Sistranda i Norge, skriver om sine egne erfaringer efter akupunkturbehandling hos akupunktur John Boel i Aulum for sin ”uhelbredelige øjensygdom”.

Scanned239

Jeg har med stor interesse læst artiklerne om akupunktur-behandling af øjensygdomme i Dagbladet.

Da jeg selv har stået midt i dette som et eksempel på, at akupunktur både kan og ikke kan hjælpe mennesker med svækket syn, føler jeg behov for selv kort at fortælle min historie.

Jeg er en 14-årig dreng, der lider af øjensygdommen retinitis pigmentosa, også kaldet kikkertsyn. Jeg var seks år gammel, da jeg fik diagnosen. Mine forældre fik af øjenlægen at vide, at sygdommen var arvelig. Jeg ville efterhånden helt miste mit mørkesyn, og mit synsfelt ville gradvist mindskes indtil jeg var fuldstændig blind.

Efterhånden blev mit syn stadig dårligere. I 1985 mistede jeg synet fuldstændig på højre øje. På venstre øje var synsfeltet nu så lidt, at det ikke lod sig måle. Samtidig var synet på venstre øje uklart i den øverste del af synsfeltet og min farvesans forsvandt.

Tidligt på sommeren fik mine forældre og jeg så en artikel fra et ugeblad, hvor der stod, at en nordmand med samme øjensygdom som jeg var blevet hjulpet af akupunkturbehandling i Danmark.

Mine forældre er skeptiske overfor den slags ugeblads-mirakler, men de tog kontakt til manden, der var blevet hjulpet, og han bekræftede indholdet i artiklen. Vi var meget i tvivl, da vi kontaktede akupunktør John Boel i Aulum. Han mente, at han måske kunne hjælpe mig.

Vi drog af sted til Danmark og da vi kom frem blev vi venligt modtaget. Han fortalte os, at hans behandlingsmåde arbejdede ud fra en anden teori end det, vi havde fået af vide af vores øjenlæge i Norge. Jeg skulle have to behandlinger dagligt, og hvis behandlingen virkede, burde jeg kunne mærke en forbedring i løbet af en uge.

Allerede efter fire behandlinger kunne jeg mærke forskel. Mens jeg lå på ryggen og blev behandlet, kunne jeg med mit ”blinde øje” se lys-forandringer i tagvinduet over briksen, når skyerne drev forbi. I løbet af ugen blev synet gradvist bedre. Denne forbedring kunne måske forklares som et naturligt udsving i sygdomsforløbet, men jeg vælger at tro, at forbedringen skyldtes akupunktur-behandlingen. Da jeg tog af sted fra Danmark kunne jeg ifølge John Boels målinger se 5-7 grader.

Da jeg kom hjem, kunne jeg med det samme øje se en ø, der ligger ude i fjorden, jeg bor ved, som et uklart tv-billede. Billedet blev dagligt tydeligere.
Efter tre uger begyndte jeg på opfølgende behandlinger hos en akupunktør i Trondheim efter anbefaling af John Boel.

Både min lokale læge, Dr. S. Crozier, og min nye øjenlæge, Dr. Brevik ved øjenafdelingen ved Regionsygehuset i Trondheim mener, at jeg bør fortsætte behandlingen.

Ved undersøgelse hos Dr. Brevik den 7. november kunne han konstatere syn på begge øjne og et synsfelt på omkring 60 grader. Dr. Brevik korrigerede også brillerne.

Øjenlæge N.O. Møller Nielsen antyder i et læserbrev i Dagbladet den 31. januar, under overskriften ”Ingen effekt af akupunkturbehandling ved kikkertsyn”, at det er brilleændringen, der har gjort at jeg nu ser bedre. Til Dr. Møller Nielsen vil jeg svare, at jeg også så meget bedre mens jeg havde de ”gamle” briller. Med de nye briller blev synsfeltet ikke udvidet, men synsbilledet blev skarpere.

Desværre har jeg stadig diagnosen retinitis pigmentosa. I tusmørke og i mørke fungerer jeg stadig som blind. Men det, at jeg oplever at se bedre, gør mig glad.

Medicinsk ekspertise mener at sygdommen er uhelbredelig og vil føre til blindhed. Jeg tror, det er akupunkturbehandlingen, der har givet mig synet tilbage.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke akupunktør John Boel for et bedre syn og omsorgsfuld behandling. Hjertelig tak, kære John Boel.

Jeg vil ikke blande mig i diskussionen om fagmedicin kontra alternativ medicin. Det har jeg ikke kundskaberne til. Jeg har bare min egen erfaring at støtte mig til – og i denne debat burde det ikke være så ringe endda.

Mens de lærde strides vil jeg sige til dem, der lider af retinitis pigmentosa: Prøv akupunktur!

Du har intet at miste, for som John Boel selv sagde til mig:
”Nogen hjælper det og andre ikke”.
Du kan være blandt de heldige!

Klaus Rabben Kristiansen