Total blind

Uddrag fra Dagbladet

Hun skimter en ny verden

Scanned020

En ung kvinde går på fortovet med små tøvende skridt, men med et stort smil på læben, hele tiden med øjnene missende mod det stærke lys. Nogle få meter bagefter følges hun af en lidt ældre kvinde, der opmærksomt overvåger hvert eneste skridt.

Lykke

For udenstående kan det i begyndelsen være svært at fatte Daniellas begejstring, når hun fortæller om at hun på sin gåtur svagt har kunnet ane omridset af nogle høje træer, når hun kiggede op.
Det er også svært at blive imponeret over, at hun lige akkurat kan skimte den hånd, som man stikker hen foran ansigtet på hende. Men når man oplever den lykke, som tråler ud af både Daniella og hendes mor, kan det ikke undgå at gøre indtryk.

Ny verden

For selv om de er meget lidt, hun kan se, så er det en helt ny verden, der gradvist åbner sig for den østrigske kvinde. Hun er begejstret som et lille barn, når hun kan skimte et eller andet, og hun skal absolut hen og røre ved alt, hun kan se, – uanset om det bare er en væg eller en kold glasrude.

– Jeg skal lige se, hvad det er jeg kan se, som Daniella siger.

Tingene ser på ingen måde altid ud, som hun har forestillet sig inde i hovedet. Således blev hun overrasket over, at det hun sad ved siden af i Boels venteværelse og pludselig kunne skimte, var en termokande, som hun ellers ofte har rørt ved.