Bækkenløsning

Bækkenløsning

Af Anne-Grethe Boel

Fakta

Når man bliver gravid dannes hormonet relaxin i moderkagen. Dette hormon bevirker, at led og ledbånd bliver mere fleksible, således at fødselskanalen kan udvides under fødslen og barnet kan passere I løbet af graviditeten påvirkes bækkenets ledbånd, så bækkenet bliver eftergiveligt, og du kan føde. I en eller anden grad får alle gravide således bækkenløsning.

Overstrakte ledbånd og overbelastede muskler kan medføre, at bækkenets knogler sidder skævt i forhold til hinanden. Det kan medføre, at bækkenet er \’forstuvet\’. Denne lille gruppe af gravide kan få bækkenløsning i sværere grad og får brug får behandling. Diagnosen stilles af en læge, som kan henvise til yderligere behandling.

Det mest almindelige er, at bækkenløsning optræder i sidste del af graviditeten. Hvis du har haft bækkenløsning i tidligere graviditeter, er der risiko for, at det gentager sig.

Efter fødslen kan en bækkenløsning blive ved med at være et problem i lang tid – gerne op til et år eller mere, hvis man er uheldig.

Symptomer

· Dine bækkenled føles løse.
· I mange tilfælde begnder smerterne midt for kønsbenet og breder sig ud i hofterne.
· Smerter ved gang, udstigning og indstigning i bil, rengøring og støvsugning.
· Smerter, når du ligger i sengen på siden samt når du vender dig.
· Fastlåsning af led, ”tørre” led.
· Vraltende gang.

Lægelig behandling

Lægen behandler ved at udskrive smertestillende medicin og henviser videre patienter til fysioterapi samt til genoptræning.

Akupunkturbehandling

Især AcuNova er glimrende til behandling af bækkenløsning, både som smertelindring og som igangsætter af processen, hvor din krop helbreder sig selv.