Blærebetændelse

Blærebetændelse

Af Anne-Grethe Boel

Fakta

Blærebetændelse betegner en infektionstilstand i blæren. Den største årsag til blærebetændelse er en infektion af tarmbakterier i blæren. Denne infektion kan opstå, hvis man tørrer sig fremad efter at have haft afføring. Dog kan blærebetændelse også skyldes medfødte misdannelser i urinvejene. Dette ses mest hos unge drenge og ikke så hyppigt hos kvinder. Det gør, at blæren ikke tømmes helt ved vandladning, hvorfor bakterier kan komme ned og trives i denne urinrest.

Der kan være andre – og mindre hyppige – årsager til blærebetændelse, såsom f.eks. kønssygdomme som Clamydia, Gonorré og syfilis, parasit-angreb – og så er man også en anelse mere udsat for blærebetændelse, når man er gravid eller kommer i overgangsalderen.

Blærebetændelse kan forebygges ved, at man:

· Tørrer sig bagud, når man har haft afføring
· Holder underlivet varmt
· Sørger for at tømme blæren helt ved vandladning
· Tisser lige efter samleje, så eventuelle bakterier kommer ud før de får fodfæste

Symptomer

· Svie eller smerter ved vandladning
· Trang til hyppig vandladning
· Tåget eller ildelugtende urin
· Eventuelle smerter lige over skambenet

Lægelig behandling

Blærebetændelse behandles med en penicillin-kur. Desværre er dette ikke af så stor hjælp hos patienter, der hyppigt får blærebetændelse. Her vil lægen gå ind og undersøge, om der er misdannelser.

Akupunkturbehandling

Især ved blærebetændelse er akupunkturbehandling en glimrende løsning. AcuNova går lige ind og retter op på immunforsvaret, så kroppen selv kan beskytte sig mod hyppigt gentagne infektioner. Endvidere kan der suppleres op på behandlingen med en QuiGong-øvelse netop til dette formål.