Bugspytkirtlen

Kronisk betændelse i bugspytkirtlen (pancreatitis)

Af Anne-Grethe Boel

Fakta

Bugspytkirtlen er et vigtigt organ, der producerer enzymer der styrer fordøjelsen, samt hormoner, der styrer blodsukkerbalancen i kroppen – bl.a. insulin. Ved kronisk betændelse i bugspytkirtlen opstår der arvæv i bugspytkirtlen og dens udførelsesgange. Dette skaber forsnævringer og kan føre til, at sten lagrer sig. Desuden fører betændelsen også til en mindsket produktion af bugspyt, der leder til den såkaldte fedtdiarré, vægttab og sukkersyge. Det sidste skyldes selvfølgelig den mindskede produktion af insulin i kroppen. I sidste ende kan en bugspytkirtel betændelse føre til bugspytkirtel kræft.

En af de ting, der kan føre til denne betændelsestilstand, er et varigt og for stort forbrug af alkohol. Nogle patienter arver lidelsen, og nogle får den af grunde, der endnu er uvisse for lægevidenskaben. Endvidere er det også en lidelse, der kan opstå hos patienter, der lider af cystisk fibrose – en arvelig sygdom, hvor salttransporten i bl.a. bugspytkirtlen bliver sat ud af funktion, således at der dannes kraftig slim i luftvejene.

Symptomer

Mange får tilbagevendende smerter i den øverste del af ryggen, der kan stråle om i ryggen. En del oplever ufrivilligt vægttab, og nogle få patienter får gulsot.

Det vigtigste, man kan gøre, hvis man får konstateret kronisk bugspytkirtel betændelse, er at fuldstændigt stoppe indtaget af alkohol. Det er endvidere meget vigtigt at undgå forstoppelse ved bl.a. at drikke rigeligt med vand, spise fødevarer med masser af fiber og flere kulhydrater.

Lægelig behandling

Patienten får udskrevet meget kraftig smertestillende medicin, om end man undgår at give morfin, idet dette ofte vil føre til afhængighed. Endvidere kan man operere, hvis der opstår sten i bugspytkirtlen.

Akupunkturbehandling

Især AcuLine er rigtig effektiv i behandlingen af de smerter, der følger med denne lidelse. I og med at lidelsen er så smertefuld, slipper patienten herved for alle de bivirkninger, som meget stærk smertestillende medicin medfører. Dette øger også patientens immunforsvar, så hans krop bedre bliver i stand til at bekæmpe betændelsestilstanden.