Fibromyalgi

Fibromyalgi
(fibro=sene; my=muskel; algi=smerte)

Af akupunktør Nina Raarup Christensen

Fakta

Fibromyalgi er kendetegnet ved spredte kroniske smerter i kroppen, bl.a. i muskler og senetilhæftninger, men navnet er til dels misvisende, da der i dag blandt forskerne er bred enighed om at lidelsen skyldes en forstyrrelse i centralnervesystemet, og at både hjerne, rygmarv og muskler er involveret.

Når man har fibromyalgi, har man en forstyrrelse i det smertesignalerende system. Det er påvist, at patienterne har for mange smertetransmittorer, der sender besked til hjernen om smerter, og samtidig har de for få af de naturlige smertehæmmere, der skal begrænse smerterne. Når hjernen hele tiden bombarderes med smerter og ikke får tilstrækkelige pauser, opstår der en “overfølsomhed” overfor smerter.

Symptomer på fibromyalgi

Symptomerne er først og fremmest udbredte smerter og træthed samt smerteforværring ved fysisk aktivitet.

Desuden: hovedpine; koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer; svimmelhed; søvnløshed og søvnforstyrrelser; træthed og udmattelse; nedsat muskelfunktion, stivhed i muskler; forstoppelse og diarré; irritabel tyktarm; stress/indre uro; dårligt immunforsvar; vægttab/vægtøgning; føleforstyrrelser og snurren i hænder og fødder; øget lys- og lydfølsomhed; hyppig vandladningstrang.

Lægelig behandling

Smertestillende medicin. En del fibromyalgipatienter er fejldiagnostiserede og får derfor forskellige former for nervemedicin.

Akupunkturbehandling

Kinesisk akupunktur har kun begrænset effekt på fibromyalgi.

Da AcuNova (Akupunktur 2000) virker via nervesystemet og hjernen ser man undertiden en næsten mirakuløs bedring, når det bliver udført at en specialist.