Frossen skulder

Frossen skulder

Af akupunktør Bente Repstock

Fakta

Der er forskellige årsager til frossen skulder. F. eks. kan en kraftig belastning (fald) udløse en skrumpning af ledkapslen, så bevægelse i skulderen i alle retninger nedsættes. I andre tilfælde er årsagen en betændelse i slimsækken. I atter andre tilfælde opstår tilstanden uden kendt årsag.

Skulderleddet består af ledhovedet på overarmen og ledfladen på skulderbladet. Hele vejen rundt om kanten af ledfladen på skulderbladet findes en menisk. Leddet er omgivet af en ledkapsel, der er forstærket af adskillige ledbånd. Rundt om ledkapslen ligger skuldermusklerne som yderligere forstærkning af leddet.

Symptomer

Sædvanligvis opstår der stærke smerter i skulderen og i løbet af nogle få måneder kommer der bevægelsesindskrænkning i skulderleddet, så alle bevægelser er reduceret. Patienten kan f.eks. ikke løfte armen eller spænde bh´en. Nogle kan ikke tåle at ligge på skulderen, med dårlig søvn til følge.

Lægelig behandling

Sædvanligvis tilrådes lette smertestillende midler. Ved manglende effekt kan man injicere binyrebarkhormon i skulderleddet og i slimsækken, hvis denne er betændt. Forskellige operationer har været forsøgt, hvor man gennemskærer ledkapslen, men disse operationer er forbundet med betydelige komplikationer, hvorfor en vis tilbageholdenhed tilrådes.

Akupunkturbehandling

Da der er over 90% resultat med den rette akupunktur behandling, er det den absolut bedste behandlingsform – især da akupunktur er uden bivirkning og helbredelse sædvanligvis sker hurtigt.

Der anbefales en kombination af AcuNova, øreakupunktur, triggerpunkt akupunktur og NPSO.

De akupunktur-klinikker der linkes til på forsiden behersker alle disse systemer.