Menstruationssmerter

Menstruationssmerter og andet ubehag

Af akupunktør Dorthe Krieger

Fakta

Den kvindelige cyklus på ca. 28 dage, som starter med ægforberedning, går over ægløsningen og slutter med menstruationen er en lang påvirkning af forskellige hormoner; det follikelstimulerende hormon (FSH), østrogen, luteiniserende hormonet (LH) og progesteron, dels for at udvikle og modne æg, og dels for at klargøre livmoderen til et nyt spirende liv.
Hvis ægget ikke er blevet befrugtet på sin vej, sker der et drastisk fald i 2 af hormonerne; østrogen og progesteron, og den klargjorte slimhinde inde i livmoderen bliver afstødt og menstruationen begynder.
En normal menstruation svarer til under en deciliter blod, men for nogen kan der være tale om større mængder, ligesom måden og længden kan svinge utrolig meget fra kvinde til kvinde. For en del kvinder er der et mindre eller større ubehag forbundet med menstruationen, og for enkelte er det endda så slemt, at de er nødt til at blive hjemme i deres seng i en eller flere dage.

Typer af menstruationsubehag

· Psykiske forandringer som f.eks. humørsvingninger
· Smerter i lænd, underliv og/eller ben,
· Kvalme og eventuelt opkastninger
· Andet fysiskt ubehag som svedeture, træthed, energiforladthed, diarré, oppustethed og krampagtige sammentrækninger i underlivet

Ting du selv kan gøre

· Minimer psykisk stress, som kan forårsage fysiske spændinger i underlivet umiddelbart før forventet menstruation
· Dyrk let motion jævnligt
· Lav udspændingsøvelser
· Spis varieret så din krop får de vitaminer og mineraler, den skal bruge. Spis derudover efter energiforbrug, så du opnår et sundt BMI (Body Mass Index).
· Chi Gong knibeøvelser (læres af en akupunktør)

Lægelig behandling

En typisk lægelig behandling vil være smertestillende medicin fra almindelig håndkøbs til receptpligtigt.
Anvendelse af nogle typer af P-piller vil også minimere ubehaget væsentligt.

Akupunkturbehandling

I lang de fleste tilfælde vil akupunktur, både TCM, Akupunktur 2000 og øreakupunktur have en hurtig effekt både på kort og lang sigt.