Samleje og skedekrampe

Smerter ved samleje og skedekramper

Af Anne-Grethe Boel

Fakta

Langt de fleste patienter, der oplever smerter ved samleje, er kvinder. Mænd kan selvfølgelig godt opleve smerter ved samleje, men dette skyldes som regel en forhudsforsnævring eller betændelse i urinrør, blærehalskirtel eller testikler.

Symptomer

Smerterne kan opdeles i forskellige grupper.

· Der er selvfølgelig kollisionssmerter – smerter, der opstår, når penis støder mod et ømt sted i underlivet. Det kan skyldes en forstørret livmoder, eller at livmoderen bøjer bagover, således at der opstår tryk under samleje.
· Så er der smerter, der kan sætte ind på vej mod eller under orgasmen. Dette skyldes ofte myoser – muskelspændinger – i muskulaturen i og lige omkring skeden samt i bækkenbunden.
· Endvidere er der smerter, der først rammer dagen efter eller også svien og skærende smerter i skede og skedeindgang. Denne svien og skærende smerte kan skyldes svamp eller skedekatar.
· Til sidst er der smerter og sammensnøring i skedeindgangen, hvor musklerne spasmer på smertefuld vis, således at det er umuligt at fuldføre samlejet – dette hedder vaginisme eller skedekrampe. Dette kan opstå ved nervøsitet ved samleje og en gynækolog vil kunne hjælpe med afspænding og mulig behandling.

Lægelig behandling

Til at begynde med vil lægen undersøge for at se, om der ligger nogle fysiske problemer til grund for smerterne. Det være sig en livmoder, der er forstørret eller ligger bagoverbøjet og generer ved samleje. I tilfælde af meget kraftige smerter og kramper kan der udskrives gigtmedicin, og ellers anbefaler lægen at man går til en gynækolog, eller eventuelt en afspændingsterapeut eller en fysioterapeut.

Akupunkturbehandling

I og med at en del smerter kan skyldes spændinger i muskulatur er AcuNova og AcuLine virkelig effektivt i behandlingen af disse smerter.