Tennisalbue

Tennisalbue

Af akupunktør Bente Repstock

Fakta

En stor del af underarmens muskler, der har til opgave at strække fingrene og bøje håndleddet bagover, hæfter på det udvendige knoglefremspring på albuen.
Ved gentagne ensartede overbelastninger kan muskelfæstet styrke overskrides. Herved opstår der mikroskopiske brist i senen, specielt ved senefæstet. Dette medfører en slags betændelsestilstand (inflammation). Hvis ikke belastningen mindskes, kan der opstå en kronisk ”betændelse”, der er vanskelig at behandle.

Navnet ”tennisalbue”, kommer af, at nogle tennisspillere bruger forkert slagteknik eller udstyr, der ikke passer til spilleren.

Symptomer

Ømhed og smerter på albuens udvendige knoglefremspring med forværring ved brug af muskelgruppen, der fæster på stedet.

Lægelig behandling

Behandlingen omfatter aflastning, udspænding og styrketræning af musklerne på underarmen. Hvis smerterne ikke mindskes, kan behandlingen suppleres med smertestillende medicin eller injektion af binyrebarkhormoner.

Operation kan udføres, men resultaterne er ikke overbevisende.

Akupunkturbehandling

Der er flere former for akupunktur (AcuNova, trigger punkter, øreakupunktur og TCM samt NPSO) der har en enestående effekt på tennisalbue. I de fleste tilfælde mindskes smerterne i løbet af 2 – 3 behandlinger og ofte forsvinder de i løbet af en par uger.